Gå til forsiden

herregårdssten.dk

Ny terrasse

Lige meget om man har en stor eller lille have, så er terrassen noget af det vigtigste. På dejlige sommerdage, er den helt uundværlig, når det gælder hygge og afslapning med familie og venner. Hvis du er ved at bygge et nyt hus, eller bor i et gammelt hus, der mangler en ordentlig terrasse, så kan du imidlertid stå i et større dilemma, for hvad skal man vælge, når man skal have bygget en terrasse?

 

Hold dig informeret

Nøglen til at træffe et valg, som du kan være tilfreds med er at holde dig informeret om de valgmuligheder, der findes. Helt basalt er de to traditionelle valg træ eller sten – for eksempel herregårdssten eller betonfliser.

Begge valgmuligheder har deres fordele, men også deres ulemper. Nøglen til at træffe det valg, der er rigtigt for dig, er at være korrekt informeret. At lave en terrasse kan være en større investering, og det er trælst at opdage, at du skulle have brugt herregårdssten, når du har valgt træ.

Her kan du se et lille overblik over diverse fordele og ulemper, men det er naturligvis op til dig at vælge, hvad der passer bedst til dig og din familie.

 

Træterrassen

Den største fordel ved træterrassen er, at den er billig at anskaffe, hvis du er lidt ferm med hænderne. Træ koster ikke meget, og hvis du selv kan bygge den, så er det en ganske billig måde at få lavet en terrasse. Den bliver naturligvis dyrere, hvis du skal have en tømre til at udføre arbejdet. Hvad man foretrækker her er naturligvis op til den enkelte.

Til gengæld kræver en træterrasse en del vedligehold, hvis den skal holde i mange år. Det skal dog også nævnes, at selv med det bedste vedligehold, så vil den aldrig holde lige så længe, som hvis den var lavet af sten.

Det vedligehold som en træterrasse kræver, er naturligvis ikke det, der vælger budgettet, men det er tidskrævende, og man skal heller ikke undervurdere, at der skal bruges penge til løbende vedligehold.

 

Stenterrassen

En terrasse, der er lavet af herregårdssten eller betonfliser er logisk nok noget dyrere at anskaffe end en terrasse af træ. Det er dog vigtigt at nævne, at prisen ikke behøver være meget højere. Du kan nemlig sagtens lægge belægningsstenene selv og på den måde spare en del penge.

Derudover er du sikret en uendeligt lang levetid, når du vælger herregårdssten og selvom terrassen også kræver vedligehold, så bliver det aldrig på samme måde som en terrasse af træ. For at sige det med andre ord – hvis du i en periode ikke vedligeholder din træterrasse, så rådner den op, mens en terrasse af sten højest kan blive lidt mindre pæn.

Belægningssten kan fås i hav af forskellige designs. Det er muligt at finde alt fra stilrene sten, der giver et moderne look til rustikke herregårdssten, der leder tankerne hen på landlig idyl.

Hvis du bestiller herregårdssten eller betonfliser online, så kan du få dem leveret direkte til døren. Så er det bare op til dig at bestemme designet på din nye terrasse.