Gå til forsiden

herregårdssten.dk

Vedligehold dine herregårdssten

Mange vælger i dag at få terrasser, indkørsler og lignende, der er lavet af herregårdssten. Det er bestemt ikke svært at forstå, men det er langt fra alle, der ved præcist, hvad det indebærer.

Belægningssten er ufatteligt pæne, men kun hvis de bliver vedligeholdt rigtigt, og her er der mange, som går forkert i byen.

 

Fordele ved herregårdssten

Der er mange fordele ved at vælge herregårdssten, og det har vi danskere fået øjnene op for. Den helt åbenlyse fordel er udseendet, men derudover er der også det faktum, at herregårdssten generelt har et lavt behov for vedligehold.

Belægningssten er for eksempel meget populært til brug på terrasser, der ellers ofte er lavet af træ. En terrasse, der er lavet af træ vil rådne eller på anden vis forgå, hvis den ikke bliver vedligeholdt. Sten har ganske enkelt ikke de samme krav. Dette betyder imidlertid ikke, at herregårdssten ikke kan blive rigtigt grimme, hvis de ikke bliver passet ordentligt. Sørg derfor for at have ordentligt styr på diverse vedligeholdelseskrav, der er ved herregårdssten. Det er nemlig en del nemmere at vedligeholde stenene end at gøre dem pæne igen, hvis de først har fået lov at forfalde.

 

Vær opmærksom på fugerne

Før man overvejer stenenes vedligeholdelse, er det naturligvis også vigtigt at overveje andre aspekter som for eksempel fugerne. Sandet i fugerne kan med tiden blive farvet mørket af urenheder i luften eller blive vasket væk af regn og sne. Meget af glansen går af ellers flotte herregårdssten, når først fugerne ikke er pæne længere.

Heldigvis er det nemt at ordne ved enten at feje fliserne eller tilføje en smule ekstra standsand. Det er især i starten af flisernes levetid, at du skal være opmærksom på fugerne. Efter det er sandet faldet bedre på plads og kan bedre klare vind og vejr.

Et andet problem ved fugerne er ukrudt. Dette kan være svært at undgå og mange bruger gift som en løsning. Hvis du ikke bryder dig om at bruge gift er lugning den bedste løsning. Det er måske ikke spændende arbejde, men resultatet er pæn.

 

Alger og lignende

Belægningssten kan også blive angrebet af alger, der farver stenene og får dem til at fremstå grimme. Alger opstår, når stenene er våde eller fugtige, så du vil ofte finde alger på den nordlige side af huset. I mange tilfælde vil problemet forsvinde af sig selv, når det bliver sommer.

Hvis herregårdssten er slemt angrebet, kan det være nødvendigt at bruge algefjerningsmiddel, der kan ordne problemet. Det kan heldigvis købes i det fleste byggemarkeder og skal bare påføres på stenene, mens de er fugtige.

 

Kort og godt

Sten behøver ikke meget vedligehold, så det er forholdsvis nemt at klare. Samtidig er det vigtigt at huske, at hvis vedligeholdelsen ikke er i orden, så bliver stenene ikke ødelagte – de bliver bare mindre pæne.

Det kan naturligvis kun anbefales at vedligeholde dine herregårdssten, men det er ikke jordens undergang, hvis det ikke bliver ordnet med det samme.